advisering planlagt 25/04

Onsdag 25/04 ml. kl 10-14 vil der ske en udskiftning af noget udstyr på fjernvarmen i Mørke og brugere, der er koblet hertil og til Fårup vil være uden net i 15-30 minutter og der vil være nedsat hastighed i Hårup, Hesselballe, Todbjerg, Mejlby og Røved i samme tidsrum.

Vigtig information @ma-net og @moerkesnet

Som det er jer bekendt, har der igennem en tid været periodevise problemer med vores mailserver og foreningens teknikere har arbejdet med at finde en holdbar, stabil løsning.

Der er nu forberedt en løsning, der iværksættes pr. 15.maj 2018.

Mails bliver på denne dato dirigeret fra vores egen mailserver over til Googles system, således at det bliver via Gmail, der skal læses og skrives mail. Mailadressen ændres ikke.

På datoen, hvor flytningen sker, vil alle de mails, der ligger på foreningens gamle mailserver blive flyttet over til Gmail. Herefter vil Ma-Nets mailserver ikke længere være i drift og I skal benytte Gmail.

Gmail kan opsættes, så man kan benytte et almindeligt mailprogram f.eks. Outlook, Thunderbird eller Apple Mail på sin computer, telefon eller Mac.

Eller man kan tilgå mails via www.gmail.dk

Her er links til nogle guides:

Thunderbird: https://support.mozilla.org/da/kb/thunderbird-og-gmail

Outlook: http://helpdesken.dk/modtag-din-gmail-i-outlook/

Apple Mail / Iphone: https://onx.dk/tips-tricks/guide-opsaetning-af-imap-gmail-pa-iphone/

Vi anbefaler kraftigt, at I laver en kopi af vigtige mails f.eks ved at udskrive dem. Selvom det er målet, at alle mails overføres er der aldrig fuldstændig garanti for, at det forløber uproblematisk.

I kan allerede nu logge på Gmail med jeres ma-net.dk eller moerkesnet.dk mailadresse. Jeres password vil være det samme som det nuværende, med mindre længden er under 8 tegn. I så fald vil jeres password være det gamle password efterfulgt af 12345678, indtil det får en længde på 8.

F.eks. vil et gammelt password “kode” blive til “kode1234” og et gammelt password “jensen” blive til “jensen12”.

Under alle omstændigheder skal der skiftes til nyt password (på mindst 8 tegn) første gang der logges på.

Hvis I har glemt jeres password, kan der hentes hjælp hos foreningen.

Kontakt kan ske til: email@ma-net.dk

Vi anbefaler, at I allerede nu prøver at logge på Gmail, så I er klar til den dag vi skifter.

Driftsmelding 26/03-2018 update

Update 26/03-2018, kl 12: nu løst

Der er problemer med en del af vores fiberforbindelse. Brugere tilknyttet senderen på Mørke Fjernvarme samt brugere i Hårup, Todbjerg, Hesselballe og Røved vil opleve nedsat hastighed på deres netforbindelse, indtil problemet er udbedret. Der arbejdes på sagen.

Driftsmelding 03/01-2018

Der er problemer med forbindelsen til Hårup. Nettet er omdirigeret, men det betyder i en periode nedsat hastighed for brugere tilknyttet Hårup, Hesselballe, Todbjerg, Mejlby og Røved. Der arbejdes på en hurtig udbedring.