Advisering 10/09-2017

Det er vigtigt for foreningen, at den fælles gode internetforbindelse bliver lige tilgængelig for alle brugere. Hvis blot en enkelt brugers modtageradio er dårligt placeret medfører det ikke blot dårlig netforbindelse for denne bruger, men også for alle andre tilknyttet samme sendepunkt. Sådan er teknikken bag fordeling af den fælles datamængde, der leveres.

Foreningens teknikere holder derfor løbende øje med kvaliteten af hver enkelt brugers modtagerradio. I den kommende periode vil de brugere, hvor modtagerradioerne viser dårlig signalværdi, blive kontaktet af foreningen. Det er som udgangspunkt hjælp til selvhjælp, men der kan træffes aftale om køb af teknisk bistand.

Det er ofte ganske lidt, der skal til for at forbedre signalet. På vores hjemmeside www.ma-net.dk under menupunktet Opsætningsvejledning kan der læses mere.

Vi håber på at møde forståelse for dette initiativ, der alene har til hensigt at sikre den bedste netforbindelse til os alle.

 

Advisering 20/08-2017

Søndag 20/08 vil der blive gennemført en planlagt udskiftning af udstyr i Karlby og Søby. Det vil medføre periodevise udfald i netforbindelsen hos brugere tilknyttet disse sendepunkter og nedsat hastighed i Ådalsområdet, mens arbejdet står på.

Hjælp til mailproblemer

Tilbud om hjælp.

Mandag 26/6 og onsdag 28/6 kl. 19-21 vil der være mulighed for at få hjælp til mailproblemer for de, der stadig oplever problemer. Der skal ske fremmøde på Mørke Skole, kælderindgangen ved parkeringspladsen.

Du skal medbringe egen pc/bærbar/tablet.

 

Status mail 11/06-2017

Der kan desværre stadigvæk opleves problemer med at sende og modtage mails via @ma-net.dk. Sagen har naturligvis højeste prioritet og der arbejdes på højtryk for at få sikret en tilfredsstillende mailservice.